Ammoniakudslip i Nysted er under kontrol

Der har fredag aften været et ammoniakudslip på Lolland, men det er igen under kontrol, oplyser politiet.

Sent fredag aften var der et ammoniakudslip på Lille Mussevej 10 i Nysted på Lolland.

Det skrev Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på Twitter.

Men lidt over klokken 04.00 er der "kontrol over situationen", skriver politikredsen.

- Det er ikke længere farligt at opholde sig i området. Der kan stadig forekomme lugtgener, men det er ufarlige mængder, der er i luften, lyder det.

Udslippet fik politiet til at melde ud, at man skulle holde mindst 300 meters afstand. Det blev senere ændret til 900 meter.

Det fremgår ikke af politiets tweets, hvad der har forårsaget udslippet.

Politiet bad fredag aften beboere i området om gå indenfor og lukke døre, vinduer og ventilation.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.