Politi rykker ud til mistænkelig forsendelse på Israels ambassade
Afspærring ved ambassade i Hellerup torsdag ved middagstid, mens politiet undersøger mistænkelig forsendelse.
Opdateret kl. 12:58
Københavns Politi er torsdag rykket ud til Israels ambassade i Hellerup for at undersøge, hvad der i første omgang blev beskrevet som et mistænkeligt forhold.
Politiet har efterfølgende oplyst, at man er i gang med at undersøgelse en forsendelse, som er modtaget på ambassaden.
Hvad der gør forsendelsen mistænkelig har politiet ikke oplyst nærmere om.
Der er i forbindelse med indsatsen på stedet etableret afspærring i området. Ryvangs Allé samt villavejene mod øst til Svanemøllevej er spærret.
Københavns Politi har for nuværende ikke yderligere oplysninger.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.