Krimi

Politi er til stede ved et mistænkeligt forhold i Hammel

Østjyllands Politi er torsdag aften rykket ud til et forhold, hvor det forventer at være mange timer endnu.

Østjyllands Politi undersøger torsdag aften et forhold i Hammel nordvest for Aarhus. Der er ikke umiddelbart fare for nogen, siger vagtchef. (Arkivfoto).
Østjyllands Politi undersøger torsdag aften et forhold i Hammel nordvest for Aarhus. Der er ikke umiddelbart fare for nogen, siger vagtchef. (Arkivfoto). Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Østjyllands Politi er torsdag aften til stede i forbindelse med et mistænkeligt forhold på en adresse i Hammel nordvest for Aarhus.

Det oplyser vagtchef i Østjyllands Politi Martin Christensen.

Vagtchefen kan torsdag omkring klokken 21.30 ikke komme nærmere ind på, hvad politiets tilstedeværelse skyldes.

Men han forventer, at man vil være på adressen mange timer endnu.

Der er ikke fare for nogen i området, ligesom politiet ikke har foretaget nogen anholdelser i relation til sagen.

Politiet har været til stede i Hammel siden klokken 19.25 torsdag aften.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden