Krimi

Politi udelukker forbrydelse efter fund af død mand på hotel

Politiet undersøgte i flere timer et dødsfald ved et hotel i København, men afviser en kriminel handling bag.

Københavns Politi var sammen med beredskabet til stede på Papirøen i København, hvor en mand blev fundet død. (Arkivfoto).
Københavns Politi var sammen med beredskabet til stede på Papirøen i København, hvor en mand blev fundet død. (Arkivfoto). Steven Knap/Ritzau Scanpix

Opdateret kl. 19:22

En afdød mand blev mandag formiddag fundet ved et hotel på Papirøen i København, men der har ikke været tale om en forbrydelse.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Anders Frederiksen.

- Efter vores undersøgelse på stedet kan vi afvise, at der ligger en kriminel handling bag, siger vagtchefen.

Politiet fik anmeldelsen om den fundne mand klokken 08.44.

Manden blev fundet på terrassen ved hotellet 25Hours på Papirøen, der ligger centralt i København.

Der blev forsøgt hjertelungeredning, men det lykkedes ikke at genoplive manden, der blev erklæret død på stedet af en akutlæge.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden