Politi undersøger dødsfald i Holme-Olstrup
Undersøgelser skal klarlægge omstændighederne bag dødsfald i Holme-Olstrup, oplyser politiet.
Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi er fredag til stede på adresse, hvor der er fundet en død person i Holme-Olstrup i nærheden af Næstved.
Det skriver politiet i et opslag på det sociale medie X.
Politiet skriver, at man er i gang med at undersøge de nærmere omstændigheder om dødsfaldet.
De pårørende er underrettet.
Tidligere på eftermiddagen lød det i en kortfattet udmelding på X, at man undersøgte et mistænkeligt forhold, som blev vurderet til at være en enkeltstående hændelse.
Politiet oplyser ikke noget om den afdøde, eller om man har anholdt nogen i sagen.
Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi skriver på X, at man ikke har yderligere kommentarer.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.