Krimi

Politi rykker ud til muligt væbnet røveri mod apotek

Østjyllands Politi fik onsdag middag en anmeldelse om røveriforsøg i Kolind. Den mistænkte er anholdt.

Østjyllands Politi rykkede onsdag ud til Kolind efter en anmeldelse om forsøg på røveri. Den mistænkte gerningsmand er anholdt. (Arkivfoto).
Østjyllands Politi rykkede onsdag ud til Kolind efter en anmeldelse om forsøg på røveri. Den mistænkte gerningsmand er anholdt. (Arkivfoto). Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Opdateret kl. 13:51

Østjyllands Politi er onsdag rykket ud til Kolind på Djursland.

Årsagen er et forsøg på røveri mod et apotek i byen, hvor gerningsmanden muligvis var bevæbnet.

Det skriver politiet på meddelelsestjenesten Politi Update.

Politikredsen oplyste i første omgang kun, at man arbejdede med en sag om mulig våbenbesiddelse.

Den mistænkte er en 45-årig mand, og han blev anholdt klokken 13.23.

Politiet oplyser ikke, hvorvidt mander var bevæbnet ved anholdelsen.

Røveriet blev anmeldt klokken 12.19.

TV 2 Østjylland kunne efterfølgende beskrive, at der var flere bevæbnede betjente til stede i byen.

Et området i et boligområde var også spærret af.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden