Politiaktion i Skagen: Mand kom ned fra stillads i god behold
Et større område i Skagen var afspærret, da en mand kravlede op i stillads
Opdateret kl. 18:11
Politiet og beredskabet var en stor del af onsdag massivt til stede på Krøyersvej i Skagen.
Og et større område ved Krøyersvej var afspærret.
En 69-årig mand i nedtryk sindstilstand var kravlet op på et seks meter højt stillads og truede med at tage livet af sig selv.
Politi og beredskab blev alarmeret om manden klokken 9.33.
Og politiet havde også sit såkaldte forhandlingsteam på stedet.
Klokken 15.25 valgte manden at komme ned fra stilladset i god ro og orden.
- Han er kommet ned i god behold, og vi har kørt ham til behandling, så han kan få noget hjælp, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, Lau Larsen.
Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen. Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning på 70 201 201.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.