Krimi

Politiet arbejder på Åboulevarden efter brand i lejlighed

Politiet kan endnu ikke oplyse, om der er tilskadekomne i forbindelse med en brand på Åboulevarden.

Politiet arbejder på Åboulevarden i København i forbindelse med en brand i en lejlighed.

Det oplyser vagtchefen ved Københavns Politi Martin Kajberg tidligt torsdag morgen.

- Vi arbejder på stedet derude nu. Branden er slukket, siger han.

Politiet kan endnu ikke oplyse, hvad der nærmere er sket, eller om der er nogen tilskadekomne i forbindelse med branden.

- Det er formentlig noget, der vil blive meldt ud i løbet af dagen, siger Martin Kajberg.

Åboulevarden er en sammenhængende vej, der udgøres af gaderne Åboulevard, Ågade og Bispeengbuen. Den slutter ved Søerne i København.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden