Politi

Politiet finder ingen tegn på skyderi i Odense

Søndag aften modtog Fyns Politi en anmeldelse om, at der var afgivet skud i udkanten af Odense.

Politiet modtog klokken 18.42 en anmeldelse om skyderi i udkanten af Odense. Et område på Nyborgvej blev derefter spærret af. (Arkivfoto).
Politiet modtog klokken 18.42 en anmeldelse om skyderi i udkanten af Odense. Et område på Nyborgvej blev derefter spærret af. (Arkivfoto). Emil Helms/Ritzau Scanpix

Opdateret kl. 23:11

Fyns Politi har søndag aften haft travlt med at finkæmme et område på Nyborgvej ved Staupudevej i udkanten af Odense for spor efter et muligt skyderi. Men undersøgelserne har været uden resultat.

Således har politiet ikke fundet nogen spor efter et eventuelt skyderi og har besluttet at ophæve sin afspærring af området.

Det skriver Fyns Politi på Twitter omkring klokken 23.

Klokken 18.42 modtog politiet en anmeldelse om, at der var afgivet skud på stedet. Der var ingen meldinger om tilskadekomne.

Herefter afspærrede politiet det område, hvor skuddene ifølge anmelderen var afgivet.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden