overfald

Politiet efterlyser 17-årig efter groft overfald ved Christiania

I forbindelse med et overfald 2. juli blev en 16-årig slået og sparket, indtil han mistede bevidstheden.

Politiet efterlyser 17-årig dreng, der formodes at stå bag groft overfald i København den 2. juli. (Arkivfoto).
Politiet efterlyser 17-årig dreng, der formodes at stå bag groft overfald i København den 2. juli. (Arkivfoto). Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

En 17-årig dreng formodes sammen med to jævnaldrende at stå bag et groft overfald på en 16-årig. Overfaldet skal være blevet begået i begyndelsen af juli ved indgangen til Christiania i København.

Derfor efterlyser politiet nu den 17-årige. Det skriver Københavns Politi i en pressemeddelelse fredag.

- Jeg vil på det kraftigste opfordre ham til at melde sig selv, da vi godt ved, hvem han er og lige nu leder efter ham, siger politikommissær Martin Christensen i meddelelsen.

Den forurettede i sagen er ifølge politiet blevet slået og sparket, indtil han mistede bevidstheden.

Derudover har en af de formodede gerningsmænd kørt ind i ham med sin knallert. Det skriver Københavns Politi.

- Det er et særdeles brutalt overfald. Vores efterforskning viser, at den forurettede og de formodede gerningsmænd har en form for tidligere relation, men vi kan ikke gå i detaljer omkring dette på nuværende tidspunkt, siger Martin Christensen.

De to andre formodede gerningsmænd på 16 og 20 år sidder i forvejen varetægtsfængslet i sagen.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden