Efterlyst fundet død i have - politiets konklusion er klar
Dødsfaldet betragtes som ulykkestilfælde, oplyser Nordjyllands Politi
Opdateret kl. 15:24
Det lykkedes ikke at finde den 70-årige Dan Frimann Magnussen, som tidligere mandag forlod sin bolig på Plejecenter Ankermedet i Skagen, i live.
Det oplyser Nordjyllands Politi på det sociale medie X.
"Nordjylland Politi blev kl. 13.30 underrettet om en livløs person i en have på Musvitvej i Skagen. Vores patrulje var hurtigt fremme og konstaterede, at der var tale om Dan Magnussen, som var bortgået tidligere i dag. Personen blev konstateret død på stedet", skriver politiet og fastslår, at der ikke er mistanke om kriminelle forhold bag dødsfaldet.
"Dødsfaldet betragtes som et ulykkestilfælde", skriver politiet på X og oplyser, at mandens pårørende er underrettet.
Dan Frimann Magnussen blev sidst set 7.30 mandag morgen sovende på plejecentret på Skagavej i Skagen.
Da personalet kiggede efter ham et par timer senere, var han væk. Og meget tydede på, at han havde forladt sin bolig meget sparsomt påklædt. Da han sidst blev set, havde han blot lange grå underbukser på, en striktrøje og et par grå sko.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.