Politiet efterlyser mistænkt for drab ved marked med navn og foto

Da en 29-årig mand ikke har meldt sig selv efter knivdrab på marked på Lolland, efterlyses han nu offentligt.

Syd- og Sønderjyllands Politi har søndag udsendt en offentlig efterlysning af en 29-årig mand, som mistænkes for drab. Man skal ikke selv tage kontakt til ham, hvis man ser ham, men i stedet ringe til politiet på telefon 114. (Arkivfoto). <i>Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix</i>

Syd- og Sønderjyllands Politi har søndag udsendt en offentlig efterlysning af en 29-årig mand, som mistænkes for drab. Man skal ikke selv tage kontakt til ham, hvis man ser ham, men i stedet ringe til politiet på telefon 114. (Arkivfoto). Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Politiet sætter nu navn og foto på den mand, som er mistænkt for det dødelige knivstikkeri fredag aften ved Døllefjelde-Musse Marked på Lolland.

Lørdag fortalte politiet, at det havde en formodning om, hvem manden var, og det opfordrede ham til at melde sig selv.

Det gav ham mulighed for at melde sig lørdag. Ellers ville politiet komme ud med en offentlig efterlysning. Og sidstnævnte er netop sket.

- Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi efterlyser 29-årige Nicklas Kim Petersen, der også går under går under øgenavnet ”Niklas Dut”.

- Han er mistænkt for drab begået på parkeringsarealet ved Døllefjelde-Musse markedet den 13. maj 2022, skriver politiet.

Det var en 32-årig mand, som blev stukket ned på parkeringspladsen lidt efter klokken 18 fredag. Han blev fløjet til behandling på Rigshospitalet, men døde lørdag.

Den 32-årige mand boede i Nykøbing Falster, og han har en relation til den mistænkte gerningsmand. De er dog ikke i familie.

Politiet oplyser, at man ikke selv skal forsøge at tage kontakt til den mistænkte Nicklas Kim Petersen. I stedet skal man ringe til politiet på telefon 114, hvis man har oplysninger om, hvor han kan befinde sig.

Politiet beskriver ham som 182 centimeter høj med mørkt hår og mørkt fuldskæg på gerningstidspunktet.

Kræmmermarkedet ved Døllefjelde-Musse varer fra torsdag til søndag. Det er en af årets største begivenheder på Lolland og trækker normalt mere end 100.000 gæster til fordelt på de fire dage, det varer.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden