Krimi

Politi afblæser efterlysning af pige på Fyn

En pige blev hentet af en pårørende i en varebil, og politiet kan nu afblæse tidligere efterlysning.

Fyns Politi var torsdag eftermiddag til stede i Glamsbjerg i forbindelse med en anmeldelse om en pige, som er set stige ind i en varebil. (Arkivfoto):
Fyns Politi var torsdag eftermiddag til stede i Glamsbjerg i forbindelse med en anmeldelse om en pige, som er set stige ind i en varebil. (Arkivfoto): Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Opdateret kl. 18:16

Fyns Politi har torsdag eftermiddag været til stede i Glamsbjerg, da et vidne havde anmeldt, at en pige var steget ind i en varebil.

Torsdag aften kan efterlysningen afblæses, da der ikke er sket noget kriminelt.

- Den omtalte pige blev hentet af en pårørende i en varebil. Pigen var ikke klar over, at det var den pårørende, der skulle hente, hvorfor hun virkede forvirret, skriver politiet i en pressemeddelelse.

Vidnet antog af den grund, at pigen og personen i bilen ikke kendte hinanden og kontaktede politiet.

Anmeldelsen medførte, at politiet rykkede ud med flere patruljer, droner og helikopter til den fynske by.

Politiet understreger, at vidnet gjorde det rigtige.

Fyns Politi takker samtidig for borgernes hjælp i sagen.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden