Krimi

Politiet har fundet savnet mand efter to ugers efterlysning

12. december blev den 27-årige mand efterlyst, og 14 dage senere har politiet fundet ham i god behold.

En 27-årig mand fra Københavns Nordvestkvarter, og som siden 12. december har været savnet og efterlyst, er fredag fundet i god behold.

Det skriver Københavns Politi på X.

14. december delte politiet informationer om mandens identitet i forbindelse med efterlysningen.

Af hensyn til den 27-årige og hans pårørende har politiet nu slettet informationen og ønsker desuden ikke at dele yderligere oplysninger om sagen.

- Tak til jer, som hjalp med at lede efter den 27-årige og kom med oplysninger om, hvor han kunne opholde sig, skriver politiet i opslaget.

Mandens pårørende er underrettet om fundet, lyder det videre.

Den 27-årige blev efterlyst, efter at han senest blev set 12. december klokken 09 ved Frederiksborgvej 145.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden