Politi

Politiet kalder dødsfald i Silkeborg mistænkeligt

Person er fundet død i lejlighed på Langelinie i Silkeborg. Politiet undersøger nu sagen nærmere.

En person er fundet død under mistænkelige omstændigheder i Silkeborg. Det oplyser politiet mandag.

Fundet blev gjort i forbindelse med "en hændelse", har Midt- og Vestjyllands Politi oplyst på Twitter.

Politiets udrykning er sket til en lejlighed på Langelinie i den midtjyske by.

Sagen undersøges nærmere, og blandt andet er der opsat en afspærring.

Men mandag aften har politiet ikke ønsket at oplyse, om der er tale om en kvinde eller en mand, eller at frigive øvrige oplysninger om den afdøde.

På Twitter lyder beskeden, at man fortsætter med indsatsen på stedet "aftenen ud".

Tirsdag er der yderligere undersøgelser. Liget skal obduceres.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden