Politiet: Kvinde blev voldtaget gennem næsten tre måneder
42-årig mand nægter sig skyldig under grundlovsforhør i Retten i Sønderborg.
Fra 1. november og frem til 27. januar blev en kvinde dagligt udsat for voldtægter af en mand, der desuden var voldelig og spærrede hende inde.
Disse sigtelser er en 42-årig mand fredag blevet præsenteret for i et grundlovsforhør i Retten i Sønderborg, skriver regionalmediet jv.dk.
Voldtægterne skal være foregået dagligt. Desuden skal hun være blevet frihedsberøvet to gange. I et rum blev hun først anbragt i to timer og næste gang i 20 timer.
Den anholdte mand nægtede sig skyldig, inden dørene til retsmødet blev lukket for offentligheden, skriver jv.dk.
Anklager Tenna Jespersen har oplyst, at politiet i forbindelse skal efterforskningen skal foretage flere vidneafhøringer.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.