Politiet leder stadig efter 35-årig mand i sag om drabsforsøg
Politiet har i flere uger ledt forgæves efter en 35-årig mand, der mistænkes for et drabsforsøg i Frederikshavn
Opdateret 13. september 2022 kl. 15:50
FREDERIKSHAVN: Nordjyllands Politi leder stadig efter en 35-årige mand, der er mistænkt for at have medvirket til et drabsforsøg på en 25-årig mand i Frederikshavn.
Den 35-årige blev efterlyst første gang i offentligheden 31. marts, men det er altså stadig ikke lykkedes politiet at finde frem til ham.
Den efterlyste har et særligt kendetegn i form af en tatovering på halsen med teksten "LTF". Og den 35-årig har også en dyster fortid. Blandt andet bankede han en 54-årig mand ihjel med en hammer i Vodskov for 17 år siden.
25-årig stukket og slået
Det drabsforsøg, som han nu mistænkes for at have en rolle i, skete 2. marts på Abildgårdsvej i Frederikshavn kl. 00.47. Her blev den 25-årige stukket med kniv og slået i hovedet med et slagvåben.
Tre personer er i forvejen varetægtsfængslet i sagen, men politiet mener altså, at den efterlyste er den fjerde gerningsmand.
- Vi mistænker den 35-årige for at have taget del i denne meget alvorlige forbrydelse. Og han skal pågribes, så han kan blive stillet til regnskab for sine handlinger, udtaler politikommissær Peter Skovbak i en pressemeddelelse.
Er muligvis i København
Politiet har i flere uger ledt intenst efter den 35-årige, men altså uden held.
- Vi ved, at han er tilmeldt en adresse i Aalborg, men det er også sandsynligt, at han kan have taget ophold andre steder, f.eks. i Købehavn, hvor han har relationer, siger Peter Skovbak og forsætter:
- Hvis man ved, hvor han er – eller har andre oplysninger i sagen – så skal man straks ringe til os på telefon 114.
Den efterlyste beskrives som:
- mand, 35 år,
- 183 cm høj
- almindelig af bygning,
- lys hud og lyst, kort hår,
- har tatoveret bogstaverne LTF på halsen og har også tatoveringer på armene
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.