Krimi

Politiet rykker ud til to anmeldelser om drukneulykker ved Roskilde

En person er blevet bjærget, og tre andre reddede sig selv i land i forbindelse med ulykker ved Roskilde.

En redningshelikopter er søndag eftermiddag blevet sendt ud til Himmelsøen ved Roskilde, hvor en person er blevet bjærget.
En redningshelikopter er søndag eftermiddag blevet sendt ud til Himmelsøen ved Roskilde, hvor en person er blevet bjærget. Steven Knap/Ritzau Scanpix

Midt- og Vestsjællands Politi er søndag rykket ud til to anmeldelser om drukneulykker i Roskilde og omegn.

Det oplyser politikredsen på meddelelsestjenesten Politi Update.

I det ene tilfælde har en far og to børn selv reddet sig i land ved Veddelev Havn.

Det oplyser Michael Hymøller, der er vagtchef i politikredsen, til Ritzau.

Veddelev Havn er en lystbådehavn i den sydlige del af Roskilde Fjord.

Den anden ulykke blev anmeldt ved Himmelsøen. Her har man bjærget en druknet person, som er blevet fløjet til Rigshospitalet.

Politiets vagtchef har søndag kort efter klokken 15 ikke umiddelbart flere oplysninger om de to sager.

Både beredskabet og politiet arbejder ved de to steder.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden