Politiet søger vidner til skud mod kolonihavehus
Ingen kom til skade, da der på et ukendt tidspunkt i løbet af søndag blev affyret skud mod kolonihavehus.
I løbet af søndag blev der affyret skud mod et kolonihavehus i det nordøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse mandag formiddag.
Politiet er i gang med undersøgelser på stedet og vil gerne høre fra vidner og beboere i området, der har set eller hørt noget.
Kolonihavehuset ligger i Biskorup Havekoloni i det nordøstlige Odense.
Hvornår, der blev affyret skud, har politiet ikke opklaret. Heller ikke motivet er kendt for Fyns Politi.
Der er ingen tilskadekomne i forbindelse med hændelsen.
Borgere, der har set eller hørt noget i forbindelse med skyderiet, bedes kontakte Fyns Politi på 114.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.