Politiet har foretaget anholdelse i sag om brand i Værløse
To personer blev natten til mandag kørt til undersøgelse på hospitalet efter en brand i Værløse.
Opdateret kl. 17:35
Politiets teknikere har mandag undersøgt nedbrændte forretninger i Værløse.
Ifølge pressevagten ved Nordsjællands Politi opstod der brand i en grillbar natten til mandag.
Beboere i nærheden tilkaldte beredskabet.
- Omkring klokken 01.30 hører de et stort brag, da en rude bliver suget ud, siger pressevagten.
Flere af beboerne blev evakueret, og to personer blev kørt på hospitalet til undersøgelse.
Sent mandag eftermiddag oplyser David Eckert, der er vagtchef i Nordsjællands Politi, at en eller flere personer er blevet anholdt i sagen.
Sigtelsen lyder på forsætlig brandstiftelse, og der vil ske fremstilling i grundlovsforhør tirsdag morgen.
Pressevagten kan ikke sige, hvad de to personer præcist er blevet undersøgt for, men understreger dog, at ingen er kommet alvorligt til skade.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.