Det viser ny forskning fra Rockwool Fonden med afsæt i Rigspolitiets data fra alle landets politikredse.

Undersøgelsen dokumenterer, at dansk politi dermed er endt med at være en hovedaktør i omgangen med psykisk sårbare borgere.

- Vi forventede en stigning, men omfanget er overraskende voldsomt, siger Lars Højsgaard Andersen, der er forskningsprofessor i Rockwool Fonden.

I 2008 havde dansk politi knap 12.000 opgaver, hvor politibetjente håndterede situationer, som de vurderede handlede om en psykisk sårbar borger.

I 2022 kunne man i Rigspolitiets sagsdatabase finde næsten 48.000 opgaver af samme slags.

Stigningen i antallet af politiopgaver med psykisk sårbare mennesker er sket indenfor områder fra sager om forsvundne personer til voldssager og sager om forstyrrelse af den offentlige orden.

Og også i en lang række andre interaktioner mellem politi og borgere, der ikke nødvendigvis fører til egentlige sigtelser.

Det viser søgningen i Rigspolitiets database blandt de cirka 3,2 millioner politimæssige opgaver og dispositioner, hvor psykisk sårbarhed typisk kan optræde.

Det er første gang også internationalt, at forskere har undersøgt udviklingen i politiets opgaver med psykisk sårbare borgere over så lang en tidsperiode og efter typen af opgaver.

Politiets generelle opgaver steg i samme periode kun med cirka 24 procent. Befolkningens brug af psykiatrien steg i perioden cirka 70 procent.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) anerkender problemet.

- Det er tid, som går fra andre vigtige opgaver for politiet, siger han i en skriftlig kommentar.

Han peger på, at det som led i en aftale for politiet og anklagemyndigheden er undersøgt, om andre myndigheder kan varetage nogle af de opgaver, som politiet nu løfter i forhold til borgere med psykiske lidelser.

- Regeringen har desuden med en aftale om en bedre psykiatri fra 2023 investeret og gør det fortsat i psykiatrien med et løft på 3,2 milliarder kroner frem mod 2030, siger han.

/ritzau/