Ildebrand

Rækkehus stod i brand - person hårdt medtaget af røg

En mandlig beboer forsøgte selv at slukke ildebranden 

Et rækkehus i Svenstrup brød søndag i brand.
Et rækkehus i Svenstrup brød søndag i brand. Foto: Jan Pedersen

Opdateret kl. 15:33

SVENSTRUP: Et rækkehus i Svenstrup brød søndag lige omkring middag i brand. Nordjyllands Beredskab fik meldingen 11.14 og var kort tid efter fremme på adressen. 

Den mandlige beboer opholdt sig i stueetagen, da branden startede, men forsøgte selv at slukke branden.

- Det betød, at han har fået en del røg. Han er ved at blive tjekket for røgforgiftning, lyder det fra indsatsleder hos Nordjyllands Beredskab, Anders Brosbøl.

Et rækkehus i Svenstrup brød søndag i brand. Foto: Jan Pedersen

Brandvæsnet fik hurtigt kontrol med branden, som var startet på 1. salen i husets soveværelse. 

Soveværelset er helt udbrændt, mens den resterende del af huset er hårdt medtaget af røg- og sodskader, oplyser indsatslederen. 

Nordjyllands Beredskab rykkede ud med syv mand, en sprøjte og en tankvogn. 

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden