Paddleboarder fundet i god behold efter redningsaktion
En paddleboarder blev tirsdag aften efterlyst - men han er fundet i god behold
Opdateret kl. 20:52
Politi og redning har tirsdag aften ledt efter en paddleboarder i vandet ud for Nørre Vorupør. Paddleboarderen er dog selv kommet i land og er i god behold.
Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter.
Joint Rescue and Coordination Center - JRCC - sendte en redningsbåd i vandet, efter en tysk turist havde set en paddleboarder i vandet, som ikke kunne komme ind til land, fordi der var fralandsvind.
Men da redningsbåden kom frem, var manden ikke til at finde.
Derfor blev der sendt en helikopter til stedet fra Aalborg, ligesom der også var sundhedsfagligt personale til stede.
Det viste sig dog, at paddleboarderen selv kunne komme i land.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.