Røg over i modsatte vejbane og ramte to modkørende

Alle tre involverede slap heldigt fra uheldet onsdag eftermiddag

THISTED:Det kunne være endt helt galt, da en kvindelig bilist onsdag eftermiddag af uvisse årsager kom over i modsatte spor, da hun kørte på Aalborgvej, Hovedvej 11, omkring Skovsted med retning mod Thisted. Heldigvis endte uheldet kun med materiel skade.

- Hun støder næsten frontalt sammen med en modkørende. Det vil sige, at de rammer sammen med hver deres venstre hjørne af forenden. Det får hendes bil til at snurre rundt, hvorefter hun rammer endnu en modkørende, fortæller vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Ole Vanghøj.

- Der var én person i hver bil. Heldigvis slap alle tre helt uskadte, fortæller vagtchefen.

Politiet fik meldingen om uheldet kl. 17.49, hvorefter vejen blev helt spærret frem til kl. 19.00. Det skabte dog ikke større trafikale problemer, da trafikken kunne ledes væk fra hovedvejen ad Bromøllevej.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden