Røverier

Røveri og grov vold: Ville true sig til 500 kroner - endte med et par bukser

To mænd er blevet varetægtsfængslet i fire uger sigtet for røveri og grov vold

Arkivfoto: Henrik Bo

HJØRRING/SINDAL: Røveri, grov vold og indbrudstyveri. Sådan lyder sigtelserne mod to yngre mænd, der tirsdag blev fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Hjørring. Fremstillingen foregik for lukkede døre.

De to mænd er sigtet for at stå bag et røveri i Sindal søndag eftermiddag. Her skulle de angiveligt have forsøgt at tvinge en norsk turist til at hæve 500 kroner til dem i en hæveautomat. Det lykkedes dog ikke, så i stedet indkasserede nordmanden en række spark og fik kastet en flaske i hovedet.

I stedet for de 500 kroner, gik de to sigtede fra gerningsstedet med et par nye bukser, fortæller anklager ved Nordjyllands Politi, Patrick Sørensen, uden at kunne komme nærmere ind på, hvordan det hænger sammen.

Udover røveriet og overfaldet i Sindal er de også sigtet for et nyligt indbrudstyveri i Sindal Aktivitetscenter. Derudover er den ene sigtet for et indbrud i Vendelbocentret.

Retten fandt, at de to mænd skal varetægtsfængsles i fire uger. Begge har kæret kendelsen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden