Krimi

SAS-stewardesse i Danmark testede positiv for alkohol

SAS har nultolerance over for alkohol og stoffer, understreger flyselskabets pressechef til Aftonbladet.

Ifølge det svenske medie Aftonbladet er det anden gang på lidt over en måned, at en SAS-ansat har været under påvirkning af alkohol. (Arkivfoto).
Ifølge det svenske medie Aftonbladet er det anden gang på lidt over en måned, at en SAS-ansat har været under påvirkning af alkohol. (Arkivfoto). Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Opdateret kl. 15:37

En SAS-stewardesse pustede positivt i en alkoholtest i sidste uge i Danmark.

Det skriver det svenske medie Aftonbladet.

- SAS har nultolerance over for alkohol og stoffer i tjenesten. Vi tager det, der er sket, meget alvorligt, skriver flyselskabets pressechef, Alexandra Lindgren Kaoukji, i en e-mail til Aftonbladet.

SAS bekræfter i et skriftligt svar til Ritzau, at en svensk kabineansat blev tilbageholdt i Københavns Lufthavn 26. marts.

- Fordi der er tale om en personalesag samt en igangværende politisag, har vi ingen yderligere kommentarer omkring detaljer i sagen, skriver SAS.

SAS skriver også til Ritzau, at flyselskabet har nultolerance over for alkohol og stoffer i tjenesten.

Flyselskabet skriver videre, at der er blevet lavet en gennemgang af selskabets retningslinjer og procedurer.

- Fremadrettet intensiverer vi vores forebyggende arbejde blandt andet ved at lægge yderligere vægt på uddannelse af medarbejdere samt gennem en fortsat informationsindsats og støtte til medarbejdere.

Ifølge Aftonbladet er det anden gang på lidt over en måned, at en SAS-ansat har været under påvirkning af alkohol.

I slutningen af februar testede en stewardesse positivt for alkohol i den svenske lufthavn Arlanda.

Det var efter en stikprøvekontrol, som politiet kan foretage før eller efter en flyvning.

Her understregede Alexandra Lindgren Kaoukji ligeledes den kraftige afstandtagen til alkohol og stoffer.

- Vi har nultolerance over for det, både i hele branchen og hos SAS, sagde hun til Aftonbladet.

Hun tilføjede til det svenske medie, at hun ikke havde nogen kommentarer til, hvilke konsekvenser det havde for den pågældende stewardesse fra februar.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden