Krimi

Saunaklub på Refshaleøen i København hærget af brand

Politi og brandvæsen er lørdag morgen til stede i forbindelse med brand i saunaklub. Ingen tilskadekomne.

En saunaklub står i brand lørdag morgen på Refshaleøen i København.
En saunaklub står i brand lørdag morgen på Refshaleøen i København. Steven Knap/Ritzau Scanpix

Opdateret kl. 09:19

En saunaklub på Refshalevej i København er tidligt lørdag morgen brudt i brand, og der er sket omfattende materielle skader.

Det oplyser Københavns Politi.

De første anmeldelser kom klokken 5.17 fra borgere, der opholdt sig på den anden side af havnen. De kunne berette om flammer og røg.

Branden er ret omfattende. Efterslukningen ventes først at være overstået over middag lørdag.

Umiddelbart har politiet ingen indikationer af, hvad årsagen kan være, oplyser vagtchefen i Københavns Politi, Jesper Frandsen.

- Der er ingen tegn på, at der skulle være tale om en påsat brand, siger han.

Når brandstedet er blevet koldt, vil de tekniske undersøgelser blive indledt.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden