Krimi

Seks biler i uheld på motorvejen - ingen personskade

Uheld på motorvej i Østjylland skabte kø i påsketrafikken. Flere biler kørte sammen.


Opdateret kl. 18:20

Der er onsdag eftermiddag sket et større trafikuheld på motorvejen ved Skanderborg, oplyser Sydøstjyllands Politi.

Seks biler er ifølge politiets vagtchef involveret i uheldet, men der er ikke sket personskade.

Ifølge Vejdirektoratets trafikkort skabte uheldet ekstraordinær kø på E45 Østjyske Motorvej mellem afkørslerne 55 Horsens N og 53 Skanderborg S i nordgående retning.

Trafikken bliver dog igen betegnet som normal kort efter klokken 18 onsdag aften.

Det skriver Vejdirektoratet i en udmelding på det sociale medie X.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden