Krimi

Sigtelse: Bagmand dirigerede mishandling af kvinde

Angiveligt blev kvinde udsat vor vold og seksuel mishandling og holdt fanget i lejlighed.

Dirigeret af en bagmand fra udlandet udsatte en mand og en kvinde i løbet af weekenden en yngre kvinde for frihedsberøvelse og mishandling, herunder seksuelle overgreb i en lejlighed i Avedøre, skriver Ekstra Bladet onsdag.

En 31-årig kvinde og en 29-årig mand blev søndag efter et lukket grundlovsforhør ved Retten i Glostrup varetægtsfængslet i sagen. Begge nægter sig skyldige.

Ekstra Bladet skriver, at gerningsmændene forlangte 100.000 kroner fra offeret - et beløb, som skulle afregnes i kryptovaluta. Og mens den formodede gerningsmand holdt offeret fanget, opsøgte den sigtede kvinde familiemedlemmer til offeret.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger handlede de formodede gerningspersoner på instruktion fra en bagmand, der opholder sig i udlandet, som via en livetransmission gennem den krypterede tjeneste Signal fulgte med og dirigerede mishandlingen af kvinden.

Ifølge sigtelsen mod de to personer blev den yngre kvinde holdt fanget i 19 timer. I den periode blev hun blandt andet udsat for voldtægt og fik klippet sit hår, lyder det i sigtelsen.

Kvinden blev befriet af politiet lørdag eftermiddag.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden