Krimi

Sigtelse: Mand trængte ind i hus og stak beboer med kniv

26-årig sigtes for grov vold. Ifølge politiet gik han ind i en mands hus og stak ham overfladisk med en kniv.

En 26-årig mand stilles fredag for en dommer i Retten i Aarhus. (Arkivfoto).
En 26-årig mand stilles fredag for en dommer i Retten i Aarhus. (Arkivfoto). Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

En yngre mand trængte torsdag aften ind i et hus i Tilst ved Aarhus, tog en kniv og stak husets mandlige beboer, som fik overfladiske stik.

Den 26-årige mand blev anholdt og er blevet sigtet for husfredskrænkelse og grov vold.

Fredag stilles han for en dommer i Aarhus med krav om varetægtsfængsling. Det oplyser Østjyllands Politi til Ritzau.

Beboeren fik overfladiske stik med kniven.

Forud for knivstikket havde politiet kort før klokken 22 fået en anmeldelse om, at en mand gik rundt i haven ved huset i Tilst.

Det udviklede sig, da manden trængte ind i huset, fandt en kniv, og der opstod tumult, hvor beboeren blev stukket, oplyser politiet.

Umiddelbart er der ikke nærmere oplysninger om, hvorfor situationen udviklede sig.

De to mænd kendte ifølge politiet ikke hinanden i forvejen.

Grundlovsforhøret med den 26-årige begynder klokken 12 i Retten i Aarhus.

Forud for retsmødet er det uvist, hvordan han forholder sig til sigtelsen.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden