seksualforbrydelse

Sigtelse: To kvinder blev voldtaget i timevis

To mænd er fængslet for at have voldtaget to kvinder i en lejlighed på Amager gennem mere end otte timer.

Gennem flere timer blev to kvinder ifølge politiet søndag eftermiddag udsat for både fuldbyrdet voldtægt og anden seksuel omgang end samleje i en lejlighed på Amager.

Mandag er de to formodede gerningsmænd på 29 og 32 år i et grundlovsforhør i København blevet varetægtsfængslet i knap fire uger.

Ifølge politiets sigtelse var den yngste af mændene den mest aktive i de mange overgreb, som stod på fra middagstid til omkring klokken 20.30.

Han skal have givet den ene af kvinderne flere lussinger og bidt hende i ryggen, mens den anden kvinde fik kastet en fyldt vandflaske i hovedet.

Derefter udsatte han ifølge sigtelsen begge kvinder for en stribe seksuelle overgreb - herunder fuldbyrdet voldtægt - mens de flere gange sagde nej og bad ham stoppe.

Undervejs deltog også den anden mand og udsatte kvinderne for voldtægt ved anden seksuel omgang end samleje, lyder det i sigtelsen mod ham.

Begge mænd nægter sig skyldige, men da grundlovsforhøret foregik for lukkede døre, er offentligheden foreløbig afskåret fra at høre deres forklaringer.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden