Smadrede ruder i hus og slog beboer med bat
39-årig sigtet for groft overfald på en 19-årig mand i Brønderslev
BRØNDERSLEV: En 39-årig mand er blevet varetægtsfængslet i tre uger, sigtet for at have udsat en 19-årig mand for et groft overfald i hans eget hjem.
Overfaldet skete omkring klokken 19.30 på den 19-åriges bopæl i Brønderslev. Her er den 39-årige mand sigtet for at have smadret flere ruder i både en bil og i huset, inden han slog løs på den 19-årige med et bat.
Efter overfaldet truede den 39-årige den unge mand i forsøget på at få ham til at lade være med at melde ham til politiet.
Det oplyser politikommissær Peter Skovbak.
Den 39-årige mand blev anholdt halvanden time senere i sin bil i Brønderslev.
De to mænd kender hinanden i forvejen, fortæller Peter Skovbak der ikke ønsker at oplyse yderligere om sagen, da grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.