Krimi

Søn fængsles for vold mod 76-årig mor

En 44-årig mand blev fremstillet i et grundlovsforhør for grov vold angiveligt begået mod sin mor.

En dommer besluttede at varetægtsfængsle en 44-årig mand for vold mod sin mor. (Arkivfoto).
En dommer besluttede at varetægtsfængsle en 44-årig mand for vold mod sin mor. (Arkivfoto). Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Opdateret kl. 13:14

En 44-årig mand er lørdag blevet varetægtsfængslet i fire uger for at udøve grov vold mod sin 76-årige mor.

Det skriver Nordjyske.

Det er sket efter et grundlovsforhør i Retten i Aalborg.

Den sigtede nægtede sig skyldig. Han sagde i retten, at han ikke kunne huske episoden.

Manden bor sammen med sin mor i Hobro og har tidligere domme bag sig, skriver Nordjyske.

Ifølge mediet har mandens mor forklaret, at hun blev slået omkring 30 gange med knytnæve.

Sagen blev anmeldt til politiet klokken 02.26 natten til lørdag.

Den 44-årige accepterede varetægtsfængslingen.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden