Spionchef: Min bog er ikke timet til valgkampen

PET lyttede med, da den daværende forsvarsminister i privat snak blev omtalt som "dum som en dør".

Lars Findsen siger, at bogen "Spionchefen - erindringer fra celle 18" med hård kritik af regeringen ikke er udkommet nu for at spille en rolle i valgkampen. "Den er udkommet nu, fordi den er færdig," siger han. (Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix) <i>Nikolai Linares/Ritzau Scanpix</i>

Lars Findsen siger, at bogen "Spionchefen - erindringer fra celle 18" med hård kritik af regeringen ikke er udkommet nu for at spille en rolle i valgkampen. "Den er udkommet nu, fordi den er færdig," siger han. (Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix) Nikolai Linares/Ritzau Scanpix

En ny bog med kraftig kritik af regeringen for håndteringen af sagen om Forsvarets Efterretningstjeneste er på ingen måde planlagt til at rode op i valgkampen.

Det siger forfatteren, den hjemsendte spionchef Lars Findsen, fredag om bogen "Spionchefen - erindringer fra celle 18".

I et interview taler han blandt andet om den skadevirkning, som sagen har påført efterretningstjenesten - og om behovet for at styrke kontrollen med de to efterretningstjenester, PET og FE.

- Den er udkommet nu, fordi den er færdig, siger Lars Findsen.

- Det er gået slag i slag uafhængigt af den politiske udvikling, siger han om arbejdet med bogen, der har stået på siden april.

- Publicistisk ville det ikke være godt at have en færdigtrykt bog liggende på lager. Man kunne sige, at der ville have været tale om politisering fra min og forlagets side, hvis vi havde holdt den tilbage, siger Lars Findsen.

Han er tiltalt i en straffesag for at have røbet statshemmeligheder. Det skal være sket, efter at han og andre chefer i FE i august 2020 var blevet hjemsendt, hævder anklagemyndigheden.

Hjemsendelsen var regeringens reaktion på en kritisk rapport fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne. 16 måneder senere blev kritikken dog afvist af en hemmelig kommissionsundersøgelse. Findsen og andre blev renset.

I bogen fortæller Lars Findsen, at der i medierne i tiden efter hjemsendelsen var forkerte eller misvisende historier om FE. Han holdt fast i sine pressekontakter.

"Jeg tog ansvar for at afværge potentielt skadelige historier, præcis som jeg ville have gjort, hvis jeg ikke havde været hjemsendt," skriver han.

Fredag siger han, at han ikke kunne forholde sig passiv.

- Jeg har siddet med efterretningstjenesterne i mere end to årtier og er selvfølgelig optaget af og føler et ansvar for, at de ikke lider skade, og det er mit indtryk, at også andre gode kræfter på forskellig måde har forsøgt at rette op på situationen.

Lykkedes det så?

- Det vil jeg ikke gå ind i, svarer han.

Regeringens optræden i hele forløbet er tidligere blevet skarpt kritiseret af blandt andre den tidligere departementschef Michael Lunn. Hjemsendelsen var helt forkert.

Trods de sikkert bedste hensigter er den samlede FE-sag "behandlet med en sjælden grad af hensynsløshed over for enkeltpersoner, mangel på eftertænksomhed og evne til at tænke blot et til to skridt frem," skrev han i Politiken.

I bogen beskriver Lars Findsen, hvordan daværende forsvarsminister Trine Bramsen (S) begrundede suspenderingen med, at regeringen kunne få et flertal imod sig. Samtidig var hun klar over, at der intet var at bebrejde ham - skriver han.

Politiet aflyttede senere en samtale mellem Findsen og hans bror. Her blev Bramsen omtalt som "dum som en dør".

Også et personligt modsætningsforhold til departementschef Barbara Bertelsen udrulles i bogen.

Lars Findsen siger fredag, at affæren har betydet, at FE er blevet svækket. Hvordan?

- Det er svært for mig at udtale mig om konkrete forhold, men jeg er ikke helt dekoblet fra efterretningsmiljøet. Når man ved, hvordan en sag som denne vil udspille sig i det internationale efterretningsmiljø, så er det absolut ikke egnet til at skabe tryghed.

Han tilføjer, at det er uhyre svært at måle skadevirkningen. En af de hjemsendte var såkaldt indhentningschef.

- Han var en af de højst respekterede personer i det internationale efterretningsmiljø.

I bogen beretter Findsen også om sin personlige kamp for at kunne stå oprejst under 71 dages varetægtsfængsling og ovenpå erkendelsen af, at hus og sommerhus havde været spækket med PET's mikrofoner.

- Det havde jeg ikke fantasi til at forestille mig.

Lars Findsen fastholder, at han og den øvrige ledelse i FE har haft et godt forhold til Tilsynet, hvis kritik fik så massive konsekvenser.

- Jeg har aldrig haft en nonchalant holdning til Tilsynet, siger han.

I bogen foreslår han en styrkelse af Tilsynet, så det ikke kun kigger bagud, men også fører en forudgående kontrol med udenrigsefterretningstjenestens handlinger. Sådan er det i visse andre lande.

- Det er afgørende, at Tilsynet fungerer, og at befolkningen har tillid til tjenesterne også på grund af de stadigt flere magtbeføjelser, de har fået, siger han.

Kontrollen i Folketinget er slap, konstaterer han. Det såkaldte kontroludvalg har ingen magt. Udvalget kan ikke gennemskue, om regeringen løber om hjørner med det, mener spionchefen.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.