Politi

Spritbilist mister livet da hun påkører træstub

59-årig kvinde kørte i grøften og ramte en træstub. Hun blev bragt til sygehuset, men var død ved ankomsten.

En 59-årig kvinde blev lørdag eftermiddag dræbt i en soloulykke i Hornslet, der ligger nord for Aarhus.

Det oplyser Østjyllands Politi i sin døgnrapport.

Ulykken skete kort før klokken 15.40.

Ifølge politiet var kvinden påvirket af spiritus, da hun på Slotsvej mistede herredømmet over sin bil. Hun kørte i grøften og ramte derefter en træstub.

Efter ulykken blev den 59-årige, der var alene i bilen, bragt til sygehuset. Hun havde dog fået så alvorlige kvæstelser, at hun var død ved ankomsten.

Kvindens pårørende er underrettet.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden