Alt syntes roligt, men så bad de ham springe
En katastrofe satte sit præg på en lægestuderende, så han i dag har valgt en helt bestemt hjertesag
Opdateret 22. september 2024 kl. 19:18
- Er der en læge til stede? lyder det fra højtaleranlægget om bord på færgen.
Jan Mainz er et sted mellem søvn og bevidsthed, og slår beskeden hen som en drøm.
- Er der en læge til stede? lyder det igen over højtaleranlægget.
Klokken er 3.15, og Jan, der er få måneder fra at blive færdiguddannet læge, siger til sin kone ved siden af i kahytten, at han hellere må gå derop.
Han og sin familie med to små børn har været på skiferie i Norge og har valgt den billigste færgebillet hjem, hvorfor han og familien er ombord på Stena Nordica og ikke en af de to andre færger, der ellers sejler samme tur.
Jan tager hurtigt et par bukser og en t-shirt på og går op til restauranten, hvor han bliver mødt af 15 andre.
- Der er brand på en båd, men alle er reddet, lyder beskeden fra personalet.
Men det skulle vise sig at være langt fra sandheden.
På et splitsekund ændrede natten sig fra en rolig færgetur til en katastrofe, hvor over 150 personer døde.
Og det fik betydning for resten af Jans arbejdsliv.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.