Krimi

Stor brand i Vejle efterforskes som påsat

En brand i et tidligere frysehus i Vejle gav fredag en stor grå røgsky. Politiet efterforsker lørdag branden.

Sydøstjyllands Politi er lørdag formiddag i gang med at efterforske, om en større brand i et tidligere frysehus i Vejle var påsat.

Det fortæller den vagthavende i politikredsen.

Ifølge Vejle Amts Folkeblad blev branden anmeldt klokken 18.46 fredag aften.

Omkring 50 brandfolk fra syv forskellige stationer var i arbejde, skriver avisen.

TvSyd bragte fredag aften billeder af en stor mørkegrå røgsky.

Ifølge regionalmediet kunne røgskyen også ses fra Jelling vest for Vejle.

Politiet oplyser lørdag til Ritzau, at brandvæsenet har afsluttet dets efterslukningsarbejde på stedet.

Sydøstjyllands Politi ønsker ikke at udtale sig yderligere om den igangværende efterforskning.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden