Stor eksplosion under julefrokost i sportshal
Brandvæsenet måtte evakuere en del gæster fra julefrokost ved Frifelt nord for Skærbæk.
Opdateret kl. 09:02
Tre mennesker kom til skade, da der opstod en eksplosionsbrand til en julefrokost ved en idrætshal nær Skærbæk lørdag aften.
Det skriver jv.dk.
Godt 300 mennesker var til stede i hallen på Sportsvej ved Frifelt nord for Skærbæk, da eksplosionen opstod.
Den skyldes formentlig, at en gasflaske var læk, oplyser politiet.
Gasflasken var anbragt på en truck, som gik op i flammer.
Flere julefrokostgæster blev evakueret af brandfolkene, mens slukningsarbejdet stod på.
I øvrigt roser indsatslederen fra Brand & Redning Sønderjylland gæsterne for at holde afstand.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.