Krimi

Trailer stoppede trafik på Storebæltsbroen i retning mod Fyn

Der er fortsat kø og forlænget rejsetid efter et uheld med en væltet trailer på Storebæltsbroen.


Opdateret kl. 20:26

En personbil med en væltet trailer lukkede Storebæltsbroen for al biltrafik i retningen mod Fyn mandag aften ved 18-tiden.

Broen er nu åben igen for trafik, skriver Sund og Bælt på X.

Ingen kom til skade i uheldet, fortæller vagtchef ved Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi Bo Georg Petersen til Ritzau.

Han forklarede, at uheldet formentlig skyldtes vinden.

- Det blæser over ti sekundmeter, sagde han tidligere på aftenen.

Trafikken blev lukket omkring klokken 18.41.

Lukningen kan mærkes i trafikken, skriver Vejdirektoratet på X.

- Der er fortsat kø og forlænget rejsetid vestgående. Normal trafik forventes i løbet af aftenen, skriver direktoratet.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden