Stråmand i kæmpe sag om hvidvask gik forgæves til politiet
I 2014 og i 2017 fortalte litauisk mand politiet om rollen som direktør i mange udenlandsk ejede selskaber.
Det var tilsyneladende ganske forgæves, at en litauisk håndværker to gange fortalte politiet om sit specielle bijob. At han var stråmandsdirektør i en stribe udenlandsk ejede selskaber.
Både i 2014 og i 2017 blev den nu 56-årige mand afhørt af politiet. Men der gik yderligere to år, før ordensmagten tog affære, og det skyldtes indirekte den stærke blæst om Danske Banks filial i Estland.
I 2019 blev han sigtet for medvirken til hvidvask af ikke mindre end 29 milliarder kroner.
Detaljer om forløbet er onsdag blevet fremlagt under et retsmøde i Københavns Byret.
Her er litaueren tiltalt for have muliggjort hvidvask af de mange sorte milliarder, fordi han lagde navn til og underskrift på sin rolle som direktør i 38 kommanditselskaber.
Arbejdsindsatsen var beskeden. Manden, der har arbejdet som elektriker og som rengøringsmand, anede intet om selskaberne. Også hans arbejdsgiver i forbindelse med de mange direktørtitler, en dansk-russisk kvinde på 50 år, er tiltalt.
Under retsmødet kaster et vidne fra politiet lidt lys over, hvad der skete hos ordensmagten - eller rettere ikke skete.
Hos National Enhed for Særlig Kriminalitet står vidnet i spidsen for efterforskningen af sagen om Danske Banks mulige ansvar for den hvidvask, der foregik i bankens filial i Estland.
Det var i forbindelse med sagen om Danske Bank, at efterforskeren og kollegerne blev opmærksomme på, at der kunne være endnu en sag - nemlig hvidvask gennem de dansk indregistrerede kommanditselskaber.
Blandt andet tjekkede han den litauiske direktørs navn i politiets systemer og opdagede så de tidligere afhøringer, bekræfter han. Det gør litauerens forsvarer, advokat Henrik Stagetorn, nysgerrig:
- Kastede det efterforskninger af sig? For os andre ser det ud, som om man laver afhøringer og så bare lægger dem hen i vindueskarmen?
- Jeg kunne ikke se, at der var fulgt op, svarer efterforskeren. Han spurgte en af de afhørende betjente, der dog ikke vidste noget.
Ifølge politirapporten fra 2014 sagde litaueren, at han ikke længere kunne stå inde for, hvad der foregik i det firma, hvor han fik tjansen som proforma-direktør.
I 2017 fortalte han blandt andet politiet, at hans identitet var blevet misbrugt i et tysk selskab. Og samme år stod han frem i Berlingske og fortalte, at han havde været stråmandsdirektør i 250 selskaber. Men det fik ikke politiet til at røre på sig.
Litaueren nægter sig skyldig i straffesagen, der begyndte i september, og som først ventes at slutte til foråret.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.
