Krimi

Strand på Sydfyn blev afspærret da borger fandt formodet granat

Ammunitionsryddere har torsdag eftermiddag foretaget kontrolleret sprængning ved Bøsøre på Sydfyn.

En del af en strand ved Bøsøre på Sydfyn var torsdag eftermiddag afspærret efter fund af en formodet granat fra Anden Verdenskrig. (Arkivfoto).
En del af en strand ved Bøsøre på Sydfyn var torsdag eftermiddag afspærret efter fund af en formodet granat fra Anden Verdenskrig. (Arkivfoto). Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Opdateret kl. 18:31

En del af en strand ved Bøsøre på Sydfyn blev torsdag eftermiddag afspærret af politiet.

Det skyldes, at en borger ved stranden i et sommerhusområde fandt en formodet granat fra Anden Verdenskrig.

Ammunitionsryddere fra Forsvaret blev tilkaldt, og herefter blev der foretaget en kontrolleret sprængning.

Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi Bjarne Tykgaard til Ritzau.

- Vurderingen var, at der skulle foretages en kontrolleret sprængning, siger vagtchefen.

Det sker med jævne mellemrum, at der dukker granater og ammunition op fra Anden Verdenskrig.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden