Svindelsag ruller videre - 14 mænd og et selskab anker dom

I sagen om "Operation Greed" ønsker anklager hårdere straffe. Landsret er bedt om 120 retsmøder til ankesag.

Specialanklagerne Maria Cingari og Alexander Dzougov talte med pressen efter afsigelsen af byrettens dom i sagen om "Operation Greed". Sidstnævnte skal føre ankesagen i Østre Landsret. 14 mænd og et selskab har anket.(Arkivfoto). <i>Emil Helms/Ritzau Scanpix</i>

Specialanklagerne Maria Cingari og Alexander Dzougov talte med pressen efter afsigelsen af byrettens dom i sagen om "Operation Greed". Sidstnævnte skal føre ankesagen i Østre Landsret. 14 mænd og et selskab har anket.(Arkivfoto). Emil Helms/Ritzau Scanpix

En sag om et kriminelt netværks svindel overfor statskassen med flere tusinde falske fakturaer banker nu på hos Østre Landsret.

14 mænd og et selskab har anket den dom, som Københavns Byret 18. august afsagde i sagen om "Operation Greed".

Det oplyser en anklager hos Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet, SSK. Oprindeligt var 17 mænd og tre selskaber tiltalt i sagen, som politiet har kaldt historisk.

En mand fra Dragør, der som den eneste blev helt frifundet af byretten, undgår at skulle møde op i landsretten. Anklagemyndigheden har ikke anket frifindelsen af ham.

Hans to brødre tager dog endnu en omgang i retsvæsenet. Både Naveed Anwar og Usman Ali Anwar ønsker at blive frifundet.

Førstnævnte fik fængsel i syv år, hvilket matcher de længste straffe for økonomisk kriminalitet.

Ifølge byretten indtog han "en helt central rolle i set-uppet som lederen af det kriminelle netværk". Tillægsbøden var på 175 millioner kroner til både ham og den anden bror, der blev straffet med fængsel i seks et halvt år og udvisning.

Ved at fabrikere falske fakturaer til cirka 850 firmaer, der havde udført sort arbejde, gjorde netværket sig medskyldige i firmaernes skatte- og momssvindel for 296 millioner kroner, fastslog byretten.

Det praktiske arbejde foregik i Brøndby. Først i en kontorcontainer og derefter i et hotel, som Usman Ali Anwar drev. Antallet af falske fakturaer nåede op over 5000, før politiet greb ind i en aktion i oktober 2017.

Svindlen foregik gennem en stribe selskaber, hvor litauiske og spanske statsborgere på papiret fik tildelt roller som direktører. Store millionbeløb kørte gennem vekselbureauer i København, hvor der foregik massiv hvidvask.

Adresser og postkasser til stråmændene blev ifølge byretten skaffet gennem selskabet Anwar Properties, som blev straffet med en bøde på 65 millioner kroner.

Ejendomsselskabet har ligesom 14 mænd anket til landsretten.

Specialanklager Alexander Dzougov oplyser, at anklagemyndigheden har kontraanket og har bedt om hårdere straffe, bortset fra tre mænd, der af byretten hver fik tre år og 11 måneder.

Processen i byretten stod på i mere end tre år. Hvornår landsretten kan tage fat, tør specialanklageren ikke spå om.

- Det beror på landsrettens forhold og forsvarernes forhold, siger han.

- Vi har indtil videre anmodet om 120 retsdage, men det skal tages med forbehold, siger Alexander Dzougov.

Fakturafabrikker er et kriminelt fænomen, der er i vækst. Skattestyrelsen oplyste i foråret, at man har identificeret i alt 3004 firmaer, der har fået leveret falske fakturaer.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.