Taget på fersk gerning: 17-årig og 15-årig gjorde sig til indbrudstyve for knallertdele
Fredag aften blev to teenagere taget af politiet, da de var ved at begå indbrud i cykelskur
THISTED: To teenagere på 17 og 15 år blev fredag aften pågrebet af politiet.
De to var omkring kl. 21:10 i færd med at begå indbrud i et aflåst cykelskur på Havrevej. Målet for tyvene var en scooter, som man angiveligt ville forsøge at stjæle dele fra.
Politiet tog dem imidlertid på fersk gerning, og den 17-årige blev anholdt og taget med på stationen. Her blev han afhørt og endeligt løsladt kl. 23:00.
Lokalpolitiet i Thisted oplyser, at de sociale myndigheder er underrettet i sagen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.