Krimi

Ti personer involveret i slagsmål på Musik i Lejet

En person er sigtet for vold mod tjenestemand i funktion efter et stort slagsmål på musikfestival lørdag.

Ti personer var lørdag aften involveret i et slagsmål på musikfestivalen Musik i Lejet, der er blevet afviklet de seneste dage i Vejby i Nordsjælland.

Det oplyser David Eckert, der er vagtchef i Nordsjællands Politi.

Politiet kom til stedet og brugte stave til at skille parterne ad.

- I forbindelse med, at vi skiller parterne ad, er der en, der sparker og spytter mod politi, siger vagtchefen.

Den pågældende er blevet sigtet efter straffelovens paragraf om vold mod tjenestemand i funktion og bortvist fra festivalen.

Derudover er der søndag morgen ikke rejst andre sigtelser efter slagsmålet.

Der er heller ikke nogen af de involverede i slagsmålet, der fik behandlingskrævende skader.

Politiet kender ikke baggrunden for slagsmålet.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden