Krimi

To biler stødt sammen ved indkørslen til Fårup Sommerland

Tre personer var involveret i ulykke ved Fårup Sommerland. Ingen af dem vurderes at være i livsfare.

To biler er lørdag formiddag kørt sammen ved indkørslen til forlystelsesparken Fårup Sommerland i Nordjylland.

Det oplyser Torben Arendrup, der er vagtchef i Nordjyllands Politi.

Tre personer har været involveret i sammenstødet. De er alle bragt til et sygehus. Ingen af dem vurderes at være i livsfare.

- To parter kørte sammen, fordi en af dem ikke overholdt vigepligten, siger vagtchefen.

Politiet fik anmeldelsen om uheldet klokken 10.00. Omkring klokken 11.00 er politiet færdigt med at arbejde på stedet, og trafikken glider normalt igen.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden