To bomber fra Anden Verdenskrig tilintetgøres på Als før frokost

Sprængning af to bomber er planlagt til at finde sted klokken 10.45 onsdag. Knap 500 borgere er evakueret.

To bomber fra anden verdenskrig skal sprænges ogtilintetgøres af myndighederne på Als i Sønderjylland, hvor politiet har afspærret en sikkerhedszone og evakueret de nærmeste indbyggere. <i>Claus Fisker/Ritzau Scanpix</i>

To bomber fra anden verdenskrig skal sprænges ogtilintetgøres af myndighederne på Als i Sønderjylland, hvor politiet har afspærret en sikkerhedszone og evakueret de nærmeste indbyggere. Claus Fisker/Ritzau Scanpix

To bomber fra Anden Verdenskrig vil blive tilintetgjort klokken 10.45 onsdag formiddag. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Knap 500 beboere på Als er i løbet af det seneste døgn blevet evakueret fra en sikkerhedszone omkring de bomber, der blev fundet på en mark ved Kær nær Sønderborg.

- Siden i går (tirsdag, red.) eftermiddag har Syd- og Sønderjyllands Politi opsøgt samtlige relevante husstande i en sikkerhedszone på 2300 meter fra de to bomber, skriver politiet.

- Borgerne er nu alle ude af området og kan først vende hjem, når myndighederne genåbner området.

Ifølge politiet er der ingen fare for beboere eller bygninger uden for sikkerhedszonen, der strækker sig godt to kilometer væk fra bomberne.

Det var egentlig ikke planen, at bomberne skulle sprænges allerede onsdag. Men den ene bombe er i så dårlig stand, at det ikke var sikkert at vente.

- Destruktionen af bomberne blev fremrykket, da Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste, EOD, i går (tirsdag, red.) fik afdækket så meget af den ene af bomberne, at man kunne konstatere, at den var i så dårlig stand, at den skulle tilintetgøres hurtigere end forventet.

- Derefter gik arbejdet med evakueringen af området i gang, skriver politiet.

Der er indført flyveforbud over sikkerhedszonen. En del af Als Sund er også afspærret for sejlads.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.