Krimi

To er anholdt efter slagsmål med kniv nær pizzeria i Sønderborg

En mand har pådraget sig læsioner fra en kniv efter et slagsmål i Sønderborg. To 27-årige mænd er anholdt.

Politiet fik en anmeldelse om et slagsmål i Sønderborg klokken 21.07. To er anholdt i sagen. (Arkivfoto).
Politiet fik en anmeldelse om et slagsmål i Sønderborg klokken 21.07. To er anholdt i sagen. (Arkivfoto). Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

To 27-årige mænd er mandag aften blevet anholdt i Sønderborg efter et slagsmål, hvor en tredje mand blev ramt med en kniv.

Det oplyser vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi Richard Borring.

Vagtchefen fortæller, at politiet fik en anmeldelse klokken 21.07 om et slagsmål i Perlegade i det centrale Sønderborg.

- Da vores patrulje kom frem, viste det sig, at det var to mod en enkelt, og der blev anvendt kniv.

- Forurettede har nogle afværgelæsioner, siger Richard Borring.

Den forurettede er blevet tilset på hospitalet, og der er ikke sket større personskade, tilføjer vagtchefen.

Hændelsen skete i nærheden af et pizzeria på Perlegade i Sønderborg.

Politiet er fortsat i gang med at efterforske sagen og afhøre vidner.

Richard Borring kan ikke sige, om personerne kender hinanden, eller om der har været alkohol involveret.

- Det skal efterforskningen kaste lys over, siger vagtchefen.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden