retsforfølgelse

To mænd kom op at toppes i Kolding - 31-årig stukket med kniv

En mand på 27 år sigtes for drabsforsøg efter knivstik i Kolding. Han er mandag blevet varetægtsfængslet.

Sydøstjyllands Politi rykkede søndag ud til en adresse i Kolding. En 31-årig mand var blevet stukket med kniv. En 27-årig mand er anholdt for drabsforsøg. (Arkivfoto).
Sydøstjyllands Politi rykkede søndag ud til en adresse i Kolding. En 31-årig mand var blevet stukket med kniv. En 27-årig mand er anholdt for drabsforsøg. (Arkivfoto). Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Opdateret kl. 13:44

En 31-årig mand blev søndag stukket med kniv under en uoverensstemmelse mellem to mænd på en adresse i Kolding.

Sydøstjyllands Politi anholdt søndag aften en 27-årig mand, som sigtes for drabsforsøg, oplyser vicepolitiinspektør Torben Simonsen.

- To mænd har en uoverensstemmelse og skubber til hinanden. Den ene trækker en kniv og stikker den anden to gange, siger han.

Den 31-årige mand er efterfølgende konstateret uden for livsfare. Politiet har ikke nærmere oplysninger om, hvad uenigheden mellem de to mænd bundede i.

Den sigtede blev mandag formiddag stillet for en dommer i et grundlovsforhør i Retten i Kolding. Her imødekom dommeren anklagerens ønske og varetægtsfængslede manden for drabsforsøg.

Fængslingen varer foreløbigt i fire uger, før der skal tages stilling til eventuelt fortsat fængsling.

Politiet oplyste mandag morgen, at den sigtede endnu ikke havde udtalt sig. Det er uvist, hvordan han forholder sig til sigtelsen.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden