Indbrudsduo dømt: Stjal dyre designermøbler
To mænd gik målrettet efter designermøbler, da de begik flere indbrud i januar og februar
Opdateret kl. 13:20
To mænd på henholdsvis 46 og 30 år er blevet idømt hver et års fængsel for indbrudstyveri og hæleri af dyre designermøbler.
Det oplyser anklager Peter Boesen.
Retssagen mod mændene var en ren tilståelsessag, hvor de i Retten i Hjørring erkendte at stå bag flere indbrud i Vendsyssel i januar og februar.
De slog blandt andet til mod adresser i Tornby og Lønstrup, hvor der blev stjålet dyre Wegner lænestole og Verner Panton lamper.
Derudover brød de to mænd også ind i en lagerhal i Frederikshavn i februar, hvor de stjal flere topmadrasser og laminatgulve.
Også dømt for hæleri
Det var en efterforskning, der ledte politiet til adresser, hvor der kunne være tyvekoster - og derfra videre til de nu to dømte, fortæller anklagere uden at ville nærmere ind på politiets efterforskning.
Udover indbruddene er mændene nemlig også dømt for flere forhold af hæleri med de dyre designermøbler.
Nogle af tyvekosterne er tilbage hos de retmæssige ejere, mens andre designermøbler ikke er fundet, oplyser Peter Boesen.
De to mænd modtog dommen, men kærede begge rettens beslutning om, at de fortsat skulle sidde varetægtsfængslet efter dom.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.