Krimi

24-årig mand er død efter togpåkørsel nær Hillerød

Togdriften er genoptaget efter en personpåkørsel på jernbanen mellem Hillerød og Helsingør søndag morgen.

Nordsjællands Politi fik søndag morgen anmeldelse om en togpåkørsel på lokalbanen mellem Hillerød og Helsingør. (Arkivfoto).
Nordsjællands Politi fik søndag morgen anmeldelse om en togpåkørsel på lokalbanen mellem Hillerød og Helsingør. (Arkivfoto). Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Opdateret kl. 08:12

Søndag morgen er en 24-årig mand afgået ved døden efter en togpåkørsel på Lille Nord Lokalbane mellem Hillerød og Helsingør.

På grund af personpåkørslen blev togtrafikken på strækningen søndag morgen indstillet, men kort før klokken 08.00 er togkørslen genoptaget.

Det oplyser Nordsjællands Politi på det sociale medie X.

Mandens pårørende er underrettet om dødsfaldet.

Vagtchef ved Nordsjællands Politi David Eckert fortæller, at politiet fik anmeldelsen om påkørslen klokken 06.35.

Den fandt sted lidt nord for stationen i Hillerød, og politiet har været på stedet.

Politiet formoder, at der er tale om en ulykke, men det kender ikke til de nærmere omstændigheder.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden